Shop ugens Instagram looks

Det bliver en…

ret

I mandags var der endelig på tide. På tide til at stå op tidligt og tage mod hospitalet, for at se vores baby for første gang.
Jeg har glædet mig længe til den scanning, og mest på vejene af min mand. For mig, som kan føle de små fødder sparke og strække i min mave, var babyens tilstedeværelse et faktum. Men for ham, er det den eneste måde at være med på den fornemmelse at der altså er en rigtig baby ind i den mave.

dscf1762-1

Efter at vente ca. en kvart i receptionen, som var udfordrende siden man skal komme med en fyldt blære, blev vi kaldt ind til en rørende, spænende og morsomme halve time. Jordemoderen begyndte med at måle og fortælle om hvad det var vi så på, alt på svensk. Heldigvis for Rolf foreslåede hun efter et par minutter at gå over til dansk, for ellers ville han ikke havde fattet noget. Mens at det blev konstateret at der kun var ét foster og at det er sundt, fik vi set en del af babyens små lår og hænder, samt en smaskemund. Bagefter skulle jeg ryste med maven både til højre og til venstre, for at få babyen til at indtage en position hvor kønnet kunne bestemmes. Endelig blev det klart:

Det er en pige!!!!

dscf1998

Vi havde ingen præferencer om kønnet, men det var så dejligt at få det opklaret i god tid. Det eneste, som er lidt en nedtur, er at vi havde fundet en killer navn til en dreng, som nu ikke skal bruges. Men det er små detalje, we love dem girls!!!
Det var en fantastisk oplevelse, og det var rart at finde vej til og se hospitalet og fødeafdelingen, da det er stedet, hvor vi om 20 uger skal føde hende.

Og hermed, med dette en lille smule creepy billede, hvor hun vinker til os, siger jeg på gensyn. ❤
dscf1999

——————————————————————————

It’s a…

This Monday the day we had waited for a long time finally came. It was time to get up and venture to the hospital for the first scan, to see our baby for the first time.
I was looking forward for the scanning, mostly on my husband’s behalf. For me, who every day feels the small feet kicking and stretching in my stomach, the presence of the baby is a fact. But for Rolf, a scan is for now the only way to experience that there’s a real baby in that stomach.

After waiting for about a quarter of an hour at the front desk (which was challenging since one is supposed to come with a full bladder), we were called in to what turned out to be a touching, exciting and fun half an hour. The midwife started with measuring and telling us what we were looking at, all in Swedish. Fortunately for Rolf, who doesn’t understand it, after a couple of minutes, she suggested to switch over to Danish. Fortunately, she herself was Danish, because otherwise my husband would not have understood a thing. Whilst it was found that there was only one fetus and that it was healthy, we saw baby’s small thighs and hands, as well as a munching mouth. Afterwards, I had to shake my stomach both to the right and to the left, to get the baby to summon a position where the gender could be determined. Finally, it became clear:

It’s a girl!!!!

We had no preferences about the gender, but it was so nice to get to know it.
The only downside is that we had found a killer name for a boy, which obviously is not going to be used now. But that is only a little detail, we love them girls!!!
All in all, it was a fantastic experience and it was nice to find the way to the hospital, and see the maternity ward, as it is the place where we will give birth to her in 20 weeks.

And thus, with this a tiny bit creepy picture of our baby waving the hand to the “camera”, I say goodbye ❤
dscf1999

   

8 kommentarer

  • Kære Katja,

    Jeg vil meget gerne arbejde sammen med dig til en foto-opgave, men kan ikke finde dine kontaktoplysninger herinde 🙂

    Vil du smide en sms på: 23471892?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tillykke 😀
    Det er bare set bedste i verden med de scanninger; så bliver alt så virkeligt.
    Hvad siger din datter til den kommende rolle som storesøster?

    BTW, så har vi termin ret tæt på hinanden (så vidt jeg kan forstå af dine billeder på Instagram) (-; jeg har d 19/9-17.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Krarup Andersen

      Taaak! Når min datter fik det at vide, var hun så glad, hun begyndt at græde. Og det samme, når hun skulle fortælle det i skolen, var hun ved at græde af glæde. Så hun er rigtig spændt, og bærer alle tasker og indkøbsposer hjem, så jeg ikke har det for hårdt, og plejet mig så godt, hun kan. Og så vil hun meget gerne med til fødslen. Så alt i alt, glæder hun sig meget til at være storsøster 🙂
      Og ja, vi har termin meget tæt på hinanden, min er 20/9!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Ej hvor fint! Sikke en dejlig pige, du har (-: har I så besluttet, om hun må komme med til fødslen?

      Det er lidt sjovt at følge med i dine billeder, når vi er så tæt på hinanden. Vil du løfte sløret for det fede drengenavn? Vi venter os nemlig en dreng, og har godt nok svært ved at finde gode navne 😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Krarup Andersen

      Hun er 10 år, snart 11, og vi har set en del dokumentar om fødslen sammen, så vi tror at hendes ønske er velovervejet, og hun må selvfølgelig komme med. Desuden, så er det jo en naturlig handling, og er hverken så blodig eller så voldsom dramatisk, som medierne ofte afbilder det.
      Et spørgsmål til dig, siden du følger mig på ig og er det samme sted i graviditeten, er din mave også blevet stor? Hver dag siger folk på instagram til mig, at min mave er meget større end den “burde være”. Jeg kan ikke helt forstå hvorfor det er at folk reagerer sådan, er det fordi de hele tiden kigger på virkelig skinny modeller, som er gravide, og derfor har mini-maver, eller er det fordi jeg faktisk har en stor mave?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Det er nemlig en helt naturlig ting. Jeg oplever bare mange, som tager afstand fra at tage andre end manden med ind til fødslen. Det er da super fedt, at hun i så ung en alder selv udtrykker interesse og lyst, så det vil da helt sikkert være en kæmpe oplevelse for hende 😊

      Min mave er desværre ikke så rund og fin som din. Min ligner mest af alt stadig en forvokset kage-delle 😅 Men størrelsen er først kommet indenfor de sidste par uger; men jeg er også førstegangsgravid, og så skulle det tage længere tid at få en stor mave ift. flergangsgravide.

      Jeg har kun læst og fået af vide, at ingen mavestørrelse er rigtig eller forkert; vi er alle individuelle, så din mave er ikke større “end den burde være”. Den er helt perfekt 😊 Du kan godt have en pointe i, at folk generelt er mere vant til mindre maver (på skinny typer), og derfor synes din er relativt stor, men jeg har modsat også set en del, der mindst er på størrelse med din fine baby-bule. Jeg er på forummet min-mave.dk, og der deler flere personer mavebilleder, og at dømme på dem, så falder du ikke uden for 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Krarup Andersen

      Haha, jeg kender godt the struggle af en forvokset kage-delle look de første måneder 😅.
      I forhold til diskussionen om at have nogle andre med end ens mand, så diskuterer man i det mindste ikke hvorvidt ens mand skal være med. I Rusland, for eksempel, er dette stadigvæk kun en mulighed tilgængeligt til dem, som føder på privat klinikker. Og diskussionen hvorvidt det er fornuftigt at have manden med ind til fødslen er stadigvæk meget aktuel. Største delen af russiske kvinder vil stadigvæk sige, at de ikke vil have manden med ind, for hvordan skal han kunne finde sin kone seksuelt attraktiv efter at have set en baby komme ud af den vagina. Ret vild at tænke på at sådan en problemstilling findes i dag i 2017 😑.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shop ugens Instagram looks