For seksuelle til forsiden

Min 8. marts – dengang og nu

Such husband. Very feminist. Much flowers.

Such husband. Very feminist. Much flowers.

Så er den 8. marts endelig overstået! Alle debat er overstået og jeg er endelig sammen med min familie. Kvindernes Internationale Kampdag, som for hvert år, der går bliver mere og mere populær, kan jeg huske så længe, jeg husker mig selv.
En af de tidligste minder af min barndom er at klistre en ”tillykke med 8. marts” kort til min mor i børnehaven. Den 8. marts har altid været en af de vigtigste sovjetiske højtider, og er det stadigvæk i dagens Rusland. Dagen blev erklæret en statshøjtid allerede i 1917 og var en af de mange feministiske indslag i den nye socialistiske statsfilosofi. Da feministiske reformer blev vedtaget den gang for 100 år siden, handlede det om de primære spørgsmål, som kvindernes stemmeret, fuld juridisk ret over eget liv, ret til skilsmisse, ret til seksuel liv uden for ægteskab, kvindens ret til uddannelse og tilstedeværelse på arbejdsmarked. Alle disse emner er ekstremt vigtige, men man kan ikke vedtage en feministisk reform, som så optimalt ud i 1917, og 100 år senere forvente den til at fungere lige så godt. Mange positive og gavnlige ting kom ud af de feministiske forvandlinger Sovjetunionen tvang på det russiske folk. Sovjetunionen var det første land ti at legalisere abort, og hermed give kvinden ret til sin egen krop. Man introducerede kantine-systemet for alle arbejdspladser og skoler, så at kvinden skulle blive befriet fra det evige slaveri i køkkenet, og i stedet dedikere sig til arbejdslivet. Man stiftede børnepasning nær arbejdspladser, med mulighed for amning hver 3-4 timer. På den måde, skulle den nye kvinde ikke efterlade sit barn allerede 10 dage efter fødslen til at blive fodret med brødvælling igennem en beskidt klud af en af søskende eller bedstemor (den uhygiejniske ”modermælkserstatning” resulterede i en spædbørnsdødelighed på 40% i slutning af 1800).
Disse gode reformer blev hurtigt forvrængede til patriarkatets fordel. I første år blev masser af kvinder tvungne til samleje med tilfældige soldater og partimedlemmer, som nu kunne chikanere dem med fraser som ”du har vist ikke konformeret til de nye værdier, og bør henrettes”. Fri abort resulterede også i en øget misbrug af kvinder. I stedet for at være the last resort i en nødsituation, blev kvinden forventet til at bruge det som prævention middel. Dette er aldrig en god ide, men iser dengang, da det stadigvæk var en farlig og skadelig operation. Da der ikke fandtes nogen præventive midler på markedet, brugte mange kvinder en abort hver halve år som det eneste tilgængelige prævention middel så sent som i 70erne.
På grund af den udvikling, blev den 8. marts 100 år efter dets vedtagelse, omstøbt til en diametralt modsatte højtid. I dagens Rusland fejrer man den skrøbelige og flotte kvinde, ens mor, kæreste og datter, som mænd burde beskytte og som en dag per år bør være befriet fra madlavning og oprydning. Lige den dag får hun blomster og gaver. Men den 9. marts er det tilbage til the stove slavery, bitch.
Dette, synes jeg, er en vigtigt eksempel på et katastrofalt scenarie, som Danmark skal kunne undgå. Ofte bliver vi spurgt, hvordan er der stadigvæk brug for feminisme i Danmark, da man jo fik ligestilling i 70erne. Ruslands eksempel viser, at man ikke kan vedtage reformer og hvile på laurbærrene i 100 år. Man skal fortsat evaluere og konstant justere systemet. Det, hvad man anså at være ligestilling i 1970erne er ikke det samme som ligestilling i 2010erne. Rusland er gået fra at være en af de mest progressive ift. ligestilling lande, til en af de mest strenge, med sine nye love, som legaliserer vold i hjemmet, og kriminaliserer selv det, at nævne homoseksualitet.
Jeg holder fast i blomsterdel af traditionen. Da jeg har fortalt min mand at det har en betydning for mig, får både mig og Zoja en buket på dagen (Man skal sige at Rolf er i hele taget rigtig god til at give os blomster ofte). Bagefter tager Rolf forbi min mor og sin mor og giver dem blomster. Men det der med den skrøbelige traditionelle kvinde, som skal beskyttes: det siger vi ”bye felicia!” til.

   

1 kommentar

  • jeg har læst den med stor interesser. Der navnet mange fakta om Rusland, som tør være interessant at læse for mange, Jeg har sæt linket til artiklen på min side. Екатерина, я бы хотела обсудить идею мероприятия по теме 100 лет русской революции и женский вопрос. Как мне связаться с тобой?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

For seksuelle til forsiden