Shop mine instagram undertøj looks

For seksuelle til forsiden

dscf7156-2

Vores t-shirts kan fås HER

I dag udkom vores klumme i Berlingske, som vi skrev sammen med Twerk Queen Louise og Nikita Klæstrup.
Da vi skrev klummen, og da jeg skød vores billeder, var der tale om forsiden. Derfor var det særligt frustrerende at få det at vide i går, at vi tabte forsiden. Men endnu mere frustrerende var det at se hvad vi tabte forsiden til. Vi tabte forsiden til en karikatur. Karikatur af en twerkende hvide kvinde, med en meget stor røv. (hvem var det mon karikatur af?).
Vi tabte forsiden. Avisen kunne ikke have kvindelig seksualitet på forsiden. Et billede, taget af en kvindelig fotograf, af sig selv og to andre kvinder i T-shirts med feministiske slogan på; en er fuldpåklædt og to har underbukser på. Dette er klart en chokerende syn for forsiden. Publikum kan med fordel se på syn av krigsramte byer, biler som flygter tsunamier og døde børn, men kvinder i T-shirts og underbukser – er du gal, det er for stærkt! Men! En karikatur, udført af en mandlig kunstner, som latterliggør kvindelig seksualitet er ok. En karikatur, som giver twerkeren striptease tøj på, for twerk og strip er det samme. Twerk danseren, som gennem sin koreografi udtrykker sin aktive dominante seksualitet, er jo det samme som en strip danser, som gør indbydende bløde bevægelser til at blive taget. Har kvinden en seksualitet, så eksisterer den udelukkende for at objektiveres af manden. Og for guds skyld, skal kvindelig seksualitet ikke afbildes af kvinder selv, men ses igennem en mands øjne.
Location for billeder blev det Kongelige bibliotek. Som fotograf er jeg glad for det ikke blev Dannerhuset, som i det oprindelige plan. Den pragtfulde gamle læsesal gav mere mulighed for variation, end fire ensartede billeder, taget mod lyset ved vinduer.
Symbolikken var en vigtig del af photoshootet. Slogan på vores T-shirts var koordinerede. Min var ”Nevertheless she persisted”, da mit emne var oplevelsen af voldtægt, Louises var ”Nasty Woman”, da hun snakkede om sexshaming og kvindelig seksualitet, og Nikitas var ”On wensdays we smash patriarchy”, da hun skrev om mænds rettigheder i feministisk diskurs. Jeg er meget taknemlig vi fik lov til at skyde billeder der.
Andre dele af beklædning var også symbolske. Jeg havde Mimi Holiday trusser på med den fineste svane broderi, for at symbolisere den grimme ælling som på trods igennem Pesistence bliver til en pragtfuld svane.
Vi fik meget plads i avisen, men man kan ikke regne med at tre mennesker kan fuldkommen uddybe deres tanker på en side, og selv den koncise tekst vi skrev, blev forkortet. Jeg vedlægger den fulde version af min tekst her:
Læser man i Biblen, får man et overordnet billede af hvordan en samfund for flere tusind år siden anså kvinden skal behandles. Kvinden ejes af sin far, for at senere blive givet til sin mand. Dette transaktion forhandles uden validering af hendes samtykke. Er kvinden så fræk, at hun går udenfor sin fars telt alene, så er hun selv ude om at blive voldtaget. Før man voldtager hende, skal man dog sikre sig at hun ikke er gift, for i så fald overtræder man en anden mands ejendom og det er forkert. Men er hun ugift og især hvis planen er gifte sig med hende, så går det an.
2500 år senere er vores samfund stadigvæk præget af voldtægtskultur, som gør det muligt for seksuelle overgreb at finde sted og som forsyner gerningsmanden med undskyldninger.
Så snart samfundet har defineret mig som en pige, blev jeg opdraget at altid passe på mig selv og undgå voldtægtsscenariet, hvor en fremmed psykopat hopper ud af det blå, og på trods af solid modstand, tvinger sig over en. Jeg kunne aldrig forvente at den dag jeg, ligesom hver tredje kvinde på Jorden, så blev seksuel overfaldet, ville gerningsmanden være min bekendte, en sympatisk mand og god familiefar. Jeg kunne hellere ikke vide at jeg ikke vil præstere bedre modstand end at gentagende gange sige ”stop” og græde.
Den måde vores kultur portrætterer voldtægt på, repræsenterer ikke realiteten. For gerningsmænd går ikke belyst af neon lamper, de er en del af vores samfund. De er nogens børn, søskende, forældre og kærester. Med stort sandsynlighed kender vi alle en voldtægtsmand. Samfundet har ikke lyst til at lære os dette og erkende at disse ”uhyre” blev opfostret af os selv, ved at oplære det maskuline besejre det feminine.
Da det skete for mig var min modstand blot hele mit kropssprog, som viste mit manglende samtykke. Jeg har ikke sparket imod, fordi som en pige blev jeg oplært til at ikke handle på min vrede. Det er ”bare drenge som driller” når man bliver kaldt for luder i skolen, og man må ikke lave en scene hver gang man bliver taget på røven. Et forsøg på at lave en scene når ens grænser er krænket, udskammes med argumenter, at man er bare en hysterisk feminazi, at det var bare en joke. Gode piger bliver ikke vrede og skriger, det er vulgært og det er drengenes prærogativ. Samtidig forventes det selvsamme vulgære og hysteriske opførsel man til dagligt undertrykker at bliver taget i brug i tilfalde af en voldtægt.
Vores kultur burde lære os at hvis det ikke er en ”Gud, ja” så er det en nej. I stedet for lærer vi at medmindre det er en hysterisk hylet ”hell, no”, så er det et ja:
En kvinde kan ikke bare sige nej til en date. Den eneste virkende måde at afslå en bejler på er at sige ”jeg er i et forhold”, ellers vil manden skrive igen og igen indtil hun af desperation siger ja. Lige som for 2,5 tusind år siden, skal man kun stoppe, hvis kvinden allerede tilhører en anden mand. Hendes ”nej” betyder intet i samfundet som hylder manden, som besejrer den utilgængelige skønhed.

Det viser sig også i hvordan folk alment reagerer på, når de hører om seksuelt overgreb mod en. Flertallet insisterer på at blive oplyste om hvem det var. Selv for mine nærmeste, handler det først og fremmest om manden som gjorde det mod mig, ikke om de følelser jeg er efterladt med.
De fleste gerningsmænd bliver ikke anmeldt, fordi de fleste ofre, inklusivt mig selv, er efterladne med følelsen at det var ens egen skyld. Det var ens egen skyld, at man kom udenfor fars telt, ligesom for 2,5 tusind år siden, og ikke passede nok på sig selv, for det blev vi oplært til! Statistikken er heller ikke opmuntrende: kun 50 gerningsmænd bliver kendt skyldige i ud af de ca. 4.600 seksuelle overgreb eller forsøg på overgreb på kvinder -i Danmark årligt.
Vi kan ændre det med at kigge på hvordan vi til hverdag bidrager til voldtægtskultur. Det har vi alle gjort, jeg ved, jeg har. Vi kan stoppe med at påtvinge de normative binære forestillinger om seksualitet på vores børn, om hvordan man er en rigtig mand og en rigtig kvinde. Disse roller er yderst begrænsende i hvad vi får lov til at føle eller hvordan vi få lov til agere, som bla gør det umuligt for mænd, udsatte for voldtægt, at anmelde det, snakke åbent om det og tages seriøst bagefter. Vi kan begynde at tage det manglende deltagelse, et nej fra en kvinde, som et nej.

Læst Louises indlæg om hendes forhold til 8 marts HER

Too sexual for the cover

Today our Women’s International Day column, that we wrote together with Twerk Queen Louise and Nikita Klæstrup, was published in Berlingske (oldest Danish newspaper).
As we wrote the column and as we shot our photos, we were promised the front page. Therefore, it was especially frustrating to learn yesterday that we’ve lost the battle for the front page. But even more frustrating was to see what we lost it to. We lost it to a caricature. Caricature of a twerking white woman, with a very large ass, that was supposed to represent Twerk Queen Louise (who we cowrote the column with).
We lost the front page. The newspaper explained, that it was too much female sexuality for the cover. A picture taken by a female photographer of herself and two other women in t-shirts with a feministic slogan on; one is fully clothed and two have underwear on. This is clearly a shocking sight for the public. The audience can benefit from seeing pictures of war-affected cities, cars fleeing tsunamis and dead children, but women in T-shirts and underwear – R u crazy, that’s too strong! But! A caricature by a male artist, that ridicules female sexuality is ok. A caricature, that gives the twerker striptease clothes on, just to point out that twerk is the same as striptease. In the eyes of that man, a twerk dancer, who through choreography expresses her/his active dominant sexuality, is the same thing as a strip dancer who makes inviting soft movements to be taken. If a woman has sexuality, it exists solely to be objectified by man. And, for God’s sake, female sexuality should not be depictured by herself, it must be seen through a man’s eyes.
Location for pictures became the Royal Danish Library. As a photographer, I’m glad our original plan didn’t work out, as the splendid old reading room provided more opportunity for variation than four pictures shot against light, at the windows. I am very thankful we were allowed to shoot our photos there.
The symbolism was an important part of the photoshoot. Slogans on our T-shirts were coordinated. Mine was ”Nevertheless she persisted”, because my topic was the survival of rape, Louises was ”Nasty Woman”, as she talked about sexshaming and female sexuality, and Nikitas was ”On Wednesdays we smash patriarchy”, as she wrote about men’s rights in the feministic discourse.
There was more symbolism in the clothing. I had Mimi Holliday panties on, with the finest swan embroidery, to symbolize the ugly duckling who despite everything, with the help of persistence turns into a magnificent swan.
We got a lot of space in the newspaper, but one can’t count on three people being able to elaborately express their thoughts on one page. So even the concise text we wrote, was shortened. I enclose the full version of my text here:
Reading the Bible (what Christians would call Old Testament), one gets an overall picture of how a community several thousand years ago, believed a woman should be treated. The woman is owned by her father, and later is given to her husband. This transaction is negotiated without validation of her consent. If a woman is so naughty, that she goes outside his father’s tent alone, she is practically begging to be raped. Before raping her, one must be sure though, that she is not married, because in that case one would be violating another man’s property and that is wrong. But if she is unmarried and especially if one plans to marry her, it’s okay.
2,500 years later and our society is still influenced by rape culture, that allows sexual abuse to take place and provides the offender with excuses.
Once the society had defined me as a girl, I was brought up with my surroundings tutoring me to always protect myself. I was supposed to be ready to prevent a rape scenario where a stranger psychopath jumps out of the blue, and despite my strongest opposition and self-defense, forces himself on me. I could never expect that the day I, like every third woman on Earth, would be sexually abused, the offender would be my acquaintance, a sympathetic man, a good father and a family man. I couldn’t have known either, that I won’t perform any better defense than repeatedly saying “stop” and cry.
The way our culture portrays rape, does not represent reality. The rape offenders aren’t illuminated by neon lamps, they are a part of our society. They are someone’s children, siblings, parents and spouses. With high probability, we all do know a rapist. Society has no desire to teach us this and recognize that these “monsters” were raised by ourselves, by training the masculine to conquer the feminine.
When it happened to me, my whole body language showed my lack of consent. I, however, have not kicked or screamed on the top of my lungs, because as a girl, I was taught not to act on my anger. It is “just boys who tease” when one is called a whore at school, and one can’t make a scene every time somebody grabs your ass. An attempt to make a scene whenever your boundaries are violated, results in shaming, getting called a hysterical feminazi, and an advice to relax, “coz that was just a joke”. Good girls do not get angry and scream, it’s vulgar and it is boys’ prerogative. But at the same time, it is this vulgar and hysterical behavior, that we, as women, learn to suppress on everyday basis, that is expected to be used in the situation of rape.
Our culture is supposed to teach us that if it’s not a “God, yes,” then it’s a no. Instead, we learn that unless it’s a hysterical scream of “hell, no”, then it is a yes:
A woman can’t just say no to a date. The only effective way to refuse a suitor is to say “I’m in a relationship”, otherwise the man will continue to write again and again until she, purely out of desperation, says yes. Just like 2500 years ago, one should only stop if the woman already belongs to another man. Her “no” means nothing in society that celebrates the man who conquers the inaccessible beauty.
The rape culture is also evident in how people generally react to hearing about somebody being sexually abused. The majority insists on being informed about who the abuser was. Even for those, closest to me, it is first and foremost about the man who did this to me, and not about the feelings I am left with.
Most rape offenders never get reported, because most victims, inclusively myself, are left with feeling of it being my own fault. It was my own fault, because I went outside my father’s tent, just like 2500 years ago, and did not protect myself enough, as I was told to! The statistics are not encouraging eather: only 50 sexual assaulters are pronounced guilty out of the approximately 4,600 sexual assaults or attempted assaults on women -in Denmark annually.
We can change that by considering how we usually contribute to rape culture. We have all done that, I know, I had. We can stop forcing the normative binary sexual system onto our children, and stop telling them about how to be a real man and a real woman. These roles are extremely restrictive in what we are allowed to feel or how we are allowed to act, which among other things, makes it impossible for men, who were raped, to report it, talk openly about it and be taken seriously afterwards. We can begin to take the non-participation and a no from a woman as a no.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shop mine instagram undertøj looks