Will You Be My Valentine?

Er min far stolt af mig?

dscf6682-1

Om min fars usædvanlige gave, de russiske feminister og min farfars 2. verdenskrig dåd.

Sidste weekend var min datter og mig forbi Helsinki, for at ses med min far og hans kæreste, som ellers bor i Moskva. Vi fik hygget os sammen med den russiske del af min familie, kælket en masse fra de høje finske bakker, nydt sne-og solrig vinter, og sidst med ikke mindst, så fik jeg en ganske særlig gave.

Som en gave til min 30 års fødselsdag fik jeg et sæt af øreringe og en armbånd med den bedste historie bag det. Min far og hans kæreste gik til en begavet russisk guldsmed Sonya, og har både formidlet hende med billeder af mit udseende og materialet, som de smykker skulle laves af. Smykkerne skulle laves af min farfars gyldne tænder. Hvis nogen af mine læsere er så unge, at man ikke kender til hvad jeg snakker om, så lavede man kunstige tænder af ædelmetaller før i tiden, og den bedste og dyreste valgmulighed var guld. Efter at personen døde, trak man ofte de tænder ud, da guldet var af den højeste kvalitet, og derfor havde værdi. Sonya, guldsmeden, har arbejdet på projektet i flere uger, tegnet flere skitser og moduleret sættet af andet metal. Til sidst blev det så til det elegante sæt jeg har fået.
Jeg er glad for designet og dets simplicitet. Jeg elsker både farven og den sfæriske form som øreringene har. Men udover at jeg kan lide æstetikken, så synes jeg at tanken bag det er så rørende!

Min farfar blev født i 1908 i det Russiske Imperium, og har levet igennem både det russiske revolution og begge verdenskrig. Hans liv startede i en lille landsby hos en familie som kun havde råd til hvidt brød et par gange om året (eller var der kun rugbrød). Under 2. verdenskrig startede han som en kok på den japanske front, og har blandt andet reddet et helt krigsskib af sømand fra sultedød ved at tillægge hans viden om hvordan man behandler giftig fisk, sådan at den bliver spiselig. En handling så risikabel, at han blev anklaget i et forsøg på at forgifte de hundredtals sømand. Heldigvis blev han berettiget af tribunalet (krig domstolen) og fik ikke kun sin frihed og det gode navn tilbage, men også en rigtig god stilling i Moskva efter krigen.
Han døde når jeg var to, så jeg fik aldrig rigtig lært ham at kende, men jeg kan huske overraskende mange ting om den tid jeg fik tilbragt sammen med ham: det tøj han havde på, den mad han har lavet til mig og hans begravelse. Så det, at kunne vedligeholde en personlig forbindelse med ham igennem nogen objekter, som er gennemblødte af hans energi er uvurderlig for mig.

Smykkesættet af min farfars tænder

Smykkesættet af min farfars tænder

Så nu er jeg vild glad for mine 30 års gaver fra begge mine forældre. (Af min mor fik jeg min nye kat, misses Miaw Miaw.) Begge gaver er bestemt noget, jeg kommer til at have i mange år og huske hele mit liv.

Misses Miaw Miaw. Fødselsdagsgaven fra min mor. <3

Misses Miaw Miaw. Fødselsdagsgaven fra min mor. <3

Egentlig bor min far i Moskva, men han og hans kæreste var i Helsinki i en uge, og tænkte at nu når vi alle var i Skandinavien, må vi bare ses. Hans kæreste, en anti-Putin aktivist og teater regissør, skulle til Finland for at caste skuespillere til hendes nye forestilling om Vinterkrigen (den russisk-finske krig). Man skulle ikke tro at sådant et emne er kontroversiel i dagens Rusland, men det er det. En del af den russiske historie, som den nuværende russiske regering ihærdigt prøvet på at glemme. Det store Fædrelandskrig, sådan kalder man anden verdenskrig i Rusland, er en stor del af Putins nationalistiske propaganda. Billedet af USSR, som et land, som kun var med i 2. verdenskrig fordi de blev nødt til at beskytte sig mod angreb af de onde tyskere er en vigtig del af hans historieskrivning. Det faktum, at Sovjetunionen har selv angrebet bland andet Finland, passer ikke helt ind.
Under rejsen fik min fars kæreste en ubelejlig opkald om at en af hendes mest succesfulde forestillinger, bliver bandlyst nu, pga. den humoristiske kritik mod Putin, den er fyldt med. Ikke kun bliver det bandlyst, men nu skal teatret også betale en kæmpe bøde for enhver af de 50 forestillingen de nåede at spille. Det fik mig til at tænke på hvor glad jeg er at ikke bo der længere. Selv om jeg savner Moskva rigtig meget, så er Rusland et land, hvor man ikke engang kan lave en satirisk forestilling om magten uden at blive banket ned, ingen tale om direkte kritik.
Hvilket bringer os til et spørgsmål, som ofte stilles af diverse haters ”Din far må være rigtig stolt af dig?”. Spørgsmålet, som i øjnene af de spørgerne altid er retorisk, da naturligvis kan en far ikke være stolt af en datter som mig. Til deres store forbavselse kan jeg fortale at min far er rigtig stolt af mig. Han og hans kæreste dedikerer sit liv i Rusland til kamp mod Putins regime, og er dermed også venner med diverse feminister, blandt andet med tidligere Pussy Riot medlemmer. Russiske feminister er hardcore, som i at lave en masseknald protestaktion og derefter blive sendt til Sibirien. Så det at jeg i min kamp ty til semi-nøgenhed er sandelig nothing compared to them. Han er stolt af at jeg har tænkt mig at fortsatte min akademiske uddannelse så længe jeg kan, og samtidig sympatiserer med og støtter mig i det, at jeg vokaliserer min protest mod de ting, jeg ser som uretfærdige omkring mig.
Zoya var glad for at se sin familie for første gang i lang tid, men udover det fik hun rigtig kælket for første gang i fem år. Sidste gang hun rigtig har kælket fra en høj bakke var i Moskva, når hun selv var kun fem år gammel. Zoya kælkede som en galning i flere timer og kun det, at hendes ben blev så udmattede at de helt mistede evnen til at gå op ad bakken, fik hende til at gå hjem. Jeg kunne hellere ikke afstå fra den forlystelse selv om jeg er gravid og skal passe på mig selv. Jeg forsøgte bare at tage de mere sikre ruter og trille lidt forsigtigt ned. Desuden så vi hele treogtredive hunde (vi har talt!) på under 48 timer, hvilket jo i sig selv gjorde turen til Helsinki til en kæmpe succes. De fleste af de hunde har vi fotograferet undervejs og sent til Rolf, Louise og Nikita, for at vise hvor heldige vi var!

Det er helt fint der er vinter, så længe man kan kælke!
   

11 kommentarer

  • Hvor vigtigt emne rejser du op. Jeg er glad for at jeg har fundet dit blog, som jeg vil meget gerne anbefale at læse til mine venner. Jeg har læst Informationen d.8.marts og har læst interviewer med dig og er begyndt at google dit navn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hvor er din “flyverdragt” fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det er så spændende at høre om dine bånd til Rusland og dit syn på landets nuværende situation! Har du en holdning til hvordan vesten skal forholde sig til Rusland? Jeg studerer samfundsfag og russisk, så det er en sag, der ligger mig en del på sinde 🙂
    Fortsat god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Krarup Andersen

      Hej, Anna!
      Jeg synes, det er vigtigt i sin forhold til Rusland ikke glemme at Rusland ikke bare er Putin, men også befolkningen. Selv om han sandelig repræsenterer de 80% af befolkningen, som kort kan betegnes som rednecks, så skal man ikke glemme om de 20% hvis interesser på ingen måder bliver repræsenteret af hans politik. Man skal ikke glemme om alle de homoseksuelle som ikke engang få lov til at sige ordet “homoseksuel” højt. Man skal mindes alle de politiske aktivister, som bare har mystisk forsvundet. Man skal ikke glemme at der findes massevis handicappede børn, som rådner i børnehjem, fordi man stadigvæk opmuntrer forældrene på fødegangene at efterlade dem til staten. Man skal tænke på alle de kvinder, som bliver misbrugt og sexually harrased, som efter at henvende sig til politistationen risikerer at også blive tvunget at udføre oral seks på politimænd, for at overhovedet få lov til at gå hjem. Og når man prøver at straffe Putin, skal man tænke på at det, som regel, ikke går ud over ham eller hans magtstruktur, men at der blive yderligere sparet på minoriteter og det er dem som allerede lider, som får det værre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tusind tak for dit svar, det er altid lærerig at få en russers input – hvilket er noget jeg så sandelig synes vi mangler i den danske debat omkring emnet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Må jeg spørge om din mand også er far til Zoya? 😊 Håber vi kommer til at kunne følge din graviditet og babyforberedelserne tæt på de sociale medier 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • katjakrarupandersen

      Rolf er ikke hendes biologiske far, men han har været hendes far siden hun var tre, og jeg skulle ikke forestille mig en bedre far til hende. Min første mand kunne ikke overskue at ses med min datter efter vi blev skildt, da det i så fald ville betyde at han også skulle ses med mig.
      Om min første ægteskab og hvorfor vi gik fra hinanden skriver jeg her: http://katjakrarupandersen.dk/2016/10/16/om-misbrug-skonhed-og-flyvende-syltetojsglas/
      Jeg er meget spændt at dele min mave på sociale medier, den skal bare lige vokse lidt så jeg faktisk ser gravid ud. P.t. har jeg bare kvalme round the clock. Det er ikke så spenderede 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    Hvor er din rullekrave fra?😍👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det er virkelig beundringsværdigt at læse om dig og din familie. – Sikke et mod og sikke en historie at have.
    Godt at du trods alt protesterer på en ’sikker’ måde herhjemme 🙂
    – Og så synes jeg til gengæld også, at dine billeder er flotte, skulpturelle og meget feminine, virkelig fyld med skønhed! 🙂

    Vil du fortsat lave billeder, nu du får en flot rund mave?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • katjakrarupandersen

      Hej, Louise, tusind tak for ros :-* Jeg er også glad for “mine sikre metoder” og det at jeg ikke risikerer at blive sendt til Sibirien.
      Ja, bestemt skal jeg fortsætte med det runde mave! Jeg fotograferer kvinder fordi jeg finder det feminine krop højt æstetisk, og der er svært at finde noget mere feminint end det gravide krop. Så det ser jeg meget frem til. Desuden vil det jo også gøre min pointe endnu mere tydeligt: en kvinde har en seksualitet, og ret til at udtrykke sin seksualitet. Også når hun er gravid, og primitivt tænkt, ikke længere behøves at bruge sin seksualitet, for nu er hun jo knocked up. For vi skal gøre op med det tanke at seksualitet er “noget mænd gør”.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Will You Be My Valentine?